Vedr. tilskyndelse af nye sponsoraftaler

Har du brug for at få din virksomhed eller dit produkt eksponeret, og ønsker du at fange folks opmærksomhed via synliggørelse i en ambitiøs forening med over 200 medlemmer?
Så kan et sponsorat hos Dalby Rideklub blive en spændende og anderledes del af din virksomheds markedsføring.
Vi har brug for dig som sponsor – men vi ved også, at du forventer at få noget ud af et sponsorat hos os.
Som sponsor bliver du en af Dalby Rideklubs venner, og vil blive set af klubbens mange pensionærer, ryttere, elever, undervisere, tilskuere, forældre mv. ved såvel den daglige gang som ved vores arrangementer. Ligeledes vil markedsføring ske via vores hjemmeside.
Endvidere har vi i bestyrelsen valgt at forny vores sponsorkoncept, således at vi får vist vores sponsorer så bredt som muligt – dette betyder, at også Facebook vil blive et centralt middel til markedsføring.

Et typisk sponsorat omfatter:
- Et skilt/bandereklame i en af vores ridehaller.
- Markedsføring via hjemmeside og Facebook.
- Omtale og reklame af sponsor ved vores stævner og arrangementer.
Dette fås for kun 1200 kr. pr. år (eks. moms).

Et sponsorat kan også omfatte hovedsponsorater for de enkelte stævner, præmier og gaver, sponsorspring, udstyr og underlag m. logo til elevskolen mv. – mulighederne er mange, kontakt os og lad os drøfte lige netop dit ønske til et sponsorat.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Dalby Rideklub